Velkommen 09
Formål
Kontakt
Årets march
Tidligere march
Årets march 2017
Årets march 2016
Årets march 2015
Årets march
Årets march
2012
2011
2009
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
Sponsorer
Sponsorer
Sponsorer
Sponsorer
Sponsorer
Sponsorer
Sponsorer
 

Vesterhavsmarchen 2004

 

 


Nordjyske Stiftstidende mandag 12. juli 2004:

Catwalk for campinghabitter

Af Troels Donnerborg. Fotograf Bente Poder.

 

BLOKHUS: De fleste glemte at holde sig for ørene, for det var jo bare nogle små søde kanoner, der skulle skyde årets Vesterhavsmarch i gang i Blokhus. Men efter et tinitusbrag af en trommehindedinglende kanonsalut og et overrasket synkront motionisthop på stranden flyttede de fleste fingrene halvvejs ind i ørene til anden omgang kanonbrag.
- Jeg må erkende, at jeg har kommet lidt ekstra krudt i, siger oldermand i Aalborg Kanonlaug Hans Henrik Arnfelt og grinede.

Og hurtigt var der da også knald på de fleste marchgængere, der trippende, luntende, slentrende, sjoskende eller blot spadserende havde sat næsen mod Løkken. Det var dagen, hvor fritidssæt nærmest var dresscode, og hvor stranden blev catwalk for de farverige campinghabitter, men også dagen hvor motionens dårlige samvittighed blev plejet, og dansk hygge rykkede ud til Vesterhavet.

 
- Det er hyggeligt med alle menneskene og samværet med hinanden, og det er dejligt at komme ned til vandet, lød det fra Åsa Christiansen, der sammen med sin veninde Birgit Petersen gik turen for 15. år i træk. For første gang havde de stavgangsstave med, og de håbede derfor på en bedre tid. Syv kilometer på en time var planen for de friske kvinder. Men andre tog det mere afslappet med motionen.

- Jeg går den ikke for motionens skyld, men for samværet, sagde Erling Harder fra Aalborg, mens hans to hunde sled i ham for at komme videre. Han har gået turen i 20 år og kender jazzmusikerne, der spillede på Sct. Georgs Gildernes opstillede start og målområde på stranden i Blokhus.

Og sådan er det for de fleste. De bliver ved med at komme tilbage år efter år for at slide sandkorn og skosåler og for at være sammen med hinanden.

Kanon-oldermand Hans Henrik Arnfelt bed sin Gammel Dansk over, og forklarede, at det da heller ikke er for honorarets skyld, han for niende år i træk kom og skød kanonen af.
- Det plejer at være en folkefest, og det er en god måde at festligholde Sct. Georgs Gilderne, der samlet ind til et godt formål, sagde han.

Folkefesten kom for alvor i gang op af formiddagen, da solen kravlede ud af skytæppet, og Advokatens New Orleans Jazz Band satte musikalsk kulør på dagen.
 

 
Sidste firmaudflugt til Vesterhavsmarch
 

Af Torben Nørgaard, søndag 11/7 2004

Den traditionsrige Vesterhavsmarch fra Blokhus til Løkken blev idag afviklet for 33. gang. Medarbejderne på Danish Crowns slagteri i Nørresundby har brugt marchen som firmaudflugt de seneste 7 år. Årets march er den sidste for dem.


Danish Crown lukkede slagteriet i Nørresundby for nylig. De fleste medarbejdere tror, at dette var sidste march med kammeraterne.
"Det er det sidste farvel, hvor man hygger sig med sine kolleger og familien", siger Peter Nielsen fra Biersted, som har samlet trådene til denne sidste firmaudflugt.

De 130 deltagere fra Danish Crown mødte i deres eget telt til morgenkaffe, inden Aalborg Kanonlaug skød marchen igang. Ud over den traditionelle ladvogn med musik, så er der en ledsagevogn - der skal sørge for forsyninger undervejs.
"En af de vigtigste elementer i vesterhavsmarchen er, at man ikke skal undvære øl - og da jeg har gået turen så mange gange, så har jeg fået den betroede opgave at styre ledsagevognen", fortæller Svend Erik Koch fra Aabybro.

Vesterhavsmarchen har været en vigtig del af sammenholdet uden for fabrikken i Nørresundby.
"Det betyder alt. Det er så dejligt, at møde sine kammerater igen", siger Henrik Larsen, Pandrup.
Han bliver suppleret af Svend Erik Koch
"Vesterhavsmarchen er den del af det sammenhold, der har været på salgteriet i Nørresundby gennem alle årene", siger han.

 

 

 

Morgenen startede lidt overskyet, men klokken 09:07 brød den første solstråle igennem, og vi havde rigtig godt vejr hele dagen !

Danish Crown med eget orkester i spidsen.

 
Stort foto                     Stort foto

Der var mange firmahold på årets march, og der var også mange udenlandske gæster. Den mest synlige var nok Odvar fra Norge.

 
Stort foto                    Stort foto
   
Stort foto                      Stort foto                      Stort foto

Andre marchgængere skule have "luftet" samlingen af medaljer: "Bulderbassen" har i år gået ca. 600 kilometer: Hærvejsmarchen, Hamborg/Ny Hedeby, Hærvejsvandringen fra Ny Hedeby til Viborg og Vesterhavsmarchen.

 
Stort foto                   Stort foto
   
Stort foto                 "Bulderbassen"                 Stort foto

Der er mange metoder for at gennemføre en Vesterhavsmarch. De fleste bruger fødder og ben, andre den gamle firmabil, et par stykker i trækvogn og en enkelt i Rolls Royce med privatchauffør.

 
Stort foto                    Stort foto
 
Stort foto                      Stort foto

Alle deltagere kommer for at nyde en kold vand/øl, et par ristede pølser og musikken fra "Advokatens" i Blokhus og "FjordFolk" i Løkken

   
Stort foto                      Stort foto                     Stort foto

Vesterhavsmarchens bagmænd siger tak for en rigtig god dag på stranden imellem Blokhus og Løkken, og glæder sig til at se alle igen SØNDAG DEN 10. JULI 2005.